Perimenopause: symptomer, og hvornår den begynder

Hvad er perimenopause?

Perimenopausen er tiden fra, at hormonerne begynder at svinge, og frem til tolv måneder efter din sidste menstruation. Først da, i bakspejlet, fastslås menopausen – selve tidspunktet for den sidste menstruation.

Det, der adskiller perimenopausen fra årene efter, er, at østrogenet ikke bare falder, men svinger frem og tilbage. Niveauerne kan være højere end normalt den ene måned og lave den næste. Det er udsvingene, der giver mange af generne, og det forklarer, hvorfor symptomerne kommer og går.

Forskere inddeler overgangen i faser efter den såkaldte STRAW+10-model: tidlig perimenopause med uregelmæssige cyklusser, og sen perimenopause, når menstruationen begynder at udeblive i 60 dage eller mere.

Hvornår begynder perimenopausen?

De fleste mærker de første tegn mellem 40 og 45 år. Den sidste menstruation kommer i gennemsnit omkring 51–52-årsalderen, så regn baglæns: fire til otte års overgang er det normale.

Nogle mærker forandringer allerede omkring 35, andre først efter 45. Arvelighed spiller en stor rolle – spørg gerne din mor, hvornår det begyndte for hende. Rygning fremrykker menopausen med i gennemsnit et til to år.

Stopper menstruationen helt før 40, kaldes det prætur ovarieinsufficiens, og før 45 tidlig menopause. Begge dele skal udredes af en læge, fordi tidligt østrogentab påvirker knogler og hjerte og ofte taler for behandling.

Hvad er de mest almindelige perimenopause-symptomer?

Menstruationen er det tydeligste signal: Cyklusserne bliver kortere, længere eller springes over. Derudover er disse symptomer de mest almindelige:

• Uregelmæssig menstruation og ændret blødningsmønster – ofte kraftigere eller lettere end før
• Hedeture og nattesved
• Søvnproblemer, ofte opvågninger midt om natten
• Humørsvingninger, irritabilitet eller nedtrykthed
• Hjernetåge – dårligere fokus og korttidshukommelse
• Træthed, der ikke forsvinder med hvile
• Tørre slimhinder og nedsat sexlyst
• Ledsmerter og stive muskler
• Hjertebanken
• Ømme bryster

Symptomerne kan vare længe. I det amerikanske SWAN-studie fra 2015 var mediantiden for hedeture og nattesved 7,4 år – og længst for dem, der fik gener tidligt i perimenopausen.

Hvorfor sker det? Østrogen har receptorer i store dele af kroppen: i hjernens temperaturregulering, i hud og slimhinder, i led og i signalsystemerne for humør og søvn. Når niveauerne kastes mellem høje og lave, reagerer alle disse systemer på én gang.

To ting er værd at huske. For det første er generne forskellige fra kvinde til kvinde – omtrent hver femte mærker knap nok overgangen, mens andre får hverdagen mærkbart påvirket. For det andet kommer symptomerne ofte i bølger, med bedre og dårligere perioder i takt med hormonudsvingene.

Hvor længe varer perimenopausen?

Fire til otte år er det typiske, men spændet er stort. Perimenopausen slutter formelt tolv måneder efter den sidste menstruation. Visse symptomer, som hedeture og tørre slimhinder, kan dog fortsætte flere år ind i postmenopausen.

Den sene fase, hvor menstruationen udebliver i to måneder eller mere, plejer at være den mest symptomtunge. Der er hormonudsvingene størst, og der er hedeture og søvnforstyrrelser også mest almindelige. Tabellen nedenfor viser hele forløbet i korte træk.

Er det perimenopause – eller noget andet?

Flere tilstande ligner perimenopause. Stofskifteforstyrrelser giver træthed, humørpåvirkning og menstruationsforstyrrelser. Jernmangel giver træthed og hjertebanken, især ved kraftige blødninger. Langvarig stress kan give et næsten identisk symptombillede.

En blodprøve hos din egen læge kan udelukke stofskifteproblemer og jernmangel. Bed gerne om, at ferritin – kroppens jerndepot – bliver kontrolleret, ikke kun blodprocenten. Hormonprøver er derimod usikre som "overgangsalder-test" i denne fase, netop fordi niveauerne svinger fra uge til uge.

Depression fortjener også et ord for sig. Nedtrykthed i perimenopausen er almindelig og hormonelt forståelig, men vedvarende nedtrykthed, der tager over i hverdagen, skal tages lige så alvorligt som i alle andre livsfaser. Tøv ikke med at søge hjælp.

Søg læge, hvis du bløder meget kraftigt, bløder efter samleje, får blødning efter tolv måneders pause, eller får tydelige symptomer før 40-årsalderen.

Hvad kan lindre symptomerne?

Det grundlæggende først: regelmæssig motion, faste sengetider og mindre alkohol og koffein om aftenen dæmper både hedeture og søvnproblemer for mange. Styrketræning beskytter desuden muskler og knogler, som begge påvirkes, når østrogenet falder.

Nogle konkrete vaner, som mange har gavn af:

• Træn kondition eller styrke mindst tre gange om ugen
• Hold soveværelset køligt, og gå i seng på samme tid hver aften
• Trap ned på alkohol, koffein og stærk mad, hvis hedeturene udløses af dem
• Notér cyklusser og symptomer i en app – mønsteret gør generne lettere at forstå og gør lægebesøg nemmere

Ved udtalte gener er hormonbehandling den mest effektive mulighed – tal med en gynækolog eller din egen læge om, hvad der passer til dig. Behandlingen tilpasses alder, symptomer og risikofaktorer og kan tages op til revision undervejs.

På ernæringssiden handler det om at dække behovet for calcium, D-vitamin, magnesium og omega-3. Vi har samlet, hvad der er værd at tage, i guiden om kosttilskud i overgangsalderen og i gennemgangen af vitaminer til kvinder pr. livsfase. Mange kvinder i denne fase er også nysgerrige på urten ashwagandha – læs mere i artiklen om ashwagandha til kvinder. Produkter udvalgt til livsfasen finder du i vores kollektion til perimenopausen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan perimenopausen begynde allerede ved 35?

Ja, selvom det er mindre almindeligt. Hos nogle kvinder begynder hormonerne at svinge i 35–40-årsalderen, ofte med kortere cyklusser som første tegn. Arvelighed er den stærkeste faktor. Får du tydelige gener eller menstruationsforstyrrelser før 40, bør du dog altid lade lægen udrede det, fordi andre årsager først skal udelukkes.

Kan man blive gravid under perimenopausen?

Ja. Ægløsning sker uregelmæssigt, men forekommer helt frem til menopausen, så graviditet er fuldt muligt, selvom fertiliteten er lavere. Vil du ikke være gravid, skal du bruge prævention, indtil der er gået tolv måneder siden den sidste menstruation. Tal med din læge om, hvilken beskyttelse der passer i denne fase.

Findes der en test, der viser, at jeg er i perimenopausen?

Der findes ingen sikker test. Hormonniveauerne svinger kraftigt fra uge til uge under perimenopausen, så en enkelt blodprøve for FSH eller østrogen siger ikke meget. Diagnosen stilles i praksis ud fra alder, menstruationsmønster og symptomer. Blodprøver bruges snarere til at udelukke andet, som stofskifteforstyrrelse eller jernmangel.

Hvad er forskellen på perimenopause, menopause og overgangsalderen?

Menopausen er et tidspunkt: din sidste menstruation, som fastslås i bakspejlet efter tolv måneder uden blødning. Perimenopausen er årene med hormonudsving før og lige efter det punkt. Overgangsalderen er det danske hverdagsord for hele overgangen – det dækker i praksis både perimenopausen og de første år efter menopausen.

Hjælper kosttilskud mod perimenopausegener?

Tilskud behandler ikke generne, men kan dække behov, der bliver vigtigere nu. Calcium og D-vitamin er nødvendige for vedligeholdelse af normale knogler, magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse, og omega-3 bidrager til hjertets normale funktion. Ved svære symptomer er lægekontakt og eventuel hormonbehandling den rette vej.

Kilder

1. 1177.se (svensk sundhedsinformation) – Klimakteriebesvär
2. Harlow et al. 2012 – Executive summary of STRAW+10: addressing the unfinished agenda of staging reproductive aging
3. Avis et al. 2015 – Duration of menopausal vasomotor symptoms over the menopause transition (SWAN)
4. Delamater & Santoro 2018 – Management of the Perimenopause, Clinical Obstetrics and Gynecology
5. Livsmedelsverket (Sverige) – D-vitamin